Vinoplevelser på højt niveau – Fra Bourgogne til kælderskatte
Hos Salon er vin ikke bare noget, der følger med maden – det er en verden i sig selv. Vores vinkort er kurateret med kærlighed til de klassiske områder og huse og med blik for det sjældne og det personlige fund. Især Bourgogne fylder godt på kælderens hylder, men der er også plads til modne flasker fra Bordeaux, champagne med kant og enkelte overraskelser fra mindre kendte regioner.
Vin med holdning
Restaurantchef og medejer Kasper Assens står i spidsen for vinprofilen. Hans tilgang er ærlig og nysgerrig: her handler det ikke om prestige for prestigeens skyld, men om at finde de flasker, der virkelig kan noget. OG gerne noget særligt. Der bliver ikke talt ned til nogen – og heller ikke op. Bare god vin, formidlet med respekt.
Kælderen gemmer på historier
I Salons vinkælder gemmer der sig flasker med alder, karakter og historie – nogle af dem på kortet, andre gemt til særlige anledninger. Er du på udkig efter noget bestemt, så spørg endelig. Vi deler gerne.
Vin, der spiller med
Vores vin skal ikke stjæle billedet, men spille med. Den skal løfte maden, åbne samtalen og måske give dig lyst til at blive hængende lidt længere.