Klassisk fransk gastronomi med personlighed
Når mørket sænker sig over Bredgade, og lyset dæmpes på Salon, begynder en anden type måltid. Aftenserveringen er Salon i sin mest fokuserede form – her kommer klassikerne til deres ret, vinene fra kælderen bliver hentet op, og samtalen får lov at strække sig.
Det præcise håndværk
Maden om aftenen bygger på sæsonens bedste råvarer og et kompromisløst køkkenhåndværk. Ingenting på tallerkenen er tilfældigt. Der bliver reduceret, glaceret, pocheret, stegt og bagt – alt sammen med respekt for det klassiske og med plads til det legende. Menuen skifter løbende, men ånden er den samme: velsmag, balance og personlighed.
Hvalen – signaturen i butterdej
Ingen aften på uden Hvalen. Salons store ret – pighvar og sorthummer pakket ind i butterdej og serveret med hummerbisque – er blevet en institution. Retten serveres til deling, og den gør ikke noget forsøg på at være diskret. Den er alt det, vi elsker: teknik, smag, show og substans. En ret der ifølge Berlingskes anmelder, Søren Jacobsen Damm, ”bør være på alle livsnyders bucketliste”.
Andre mirakler i dej
Julian Elkjær har gjort det til en kunst at pakke smag ind i dej. Ud over Hvalen kan man være heldig at møde mindre mirakler i butterdej – pithiviers, eller den klassiske pâté en croûte med overraskelser i midten. På salon fås ”En opvisning i butterdejindbagningens kunst”, ifølge anmelder Ole Troelsø. For dem, der vil overlade styringen til køkkenet, anbefales ‘En aften på Salon’ – en menu i flere akter med vinmenu eller flaske fra kælderen.
Vinoplevelsen
Vinkortet er en rejse gennem klassisk Bourgogne og Bordeaux, med afstikkere til oversete perler og særlige fund. Tjenerne guider med ro og præcision – og skulle man være i humør til noget helt særligt, så rummer kælderen flasker, der sjældent ses i glassene.
En aften værd at blive hængende i
Der er en særlig stemning over aftenerne på Salon. Den inviterer til nærvær, til grin, til stilhed og til samtale. Det er mad og vin, der giver plads – og som får dig til at blive lidt længere, end du havde regnet med.